Vestas og Tesla viser vej – Er du klar til et hustandsbatteri i dit hus?

I anden halvdel af 2017 indgik Vestas en samarbejdsaftale med Tesla om at ”udvikle en løsning, der kan lagre vindenergi.” En glimrende illustration er et simpelt faktum: I dag mangler vi et køleskab til vedvarende energi. Det kan måske skurre lidt i ørerne, men vedvarende energi ligner i dag i høj grad fødevareindustrien for omkring 100 år siden. Før køleskabe blev hvermandseje, var vores fødevareforbrug præget af her og nu. Du købte kød, grøntsager, mejeriprodukter osv. og brugte dem ofte med det samme, fordi det var svært at gemme mad.

Vedvarende energi og fødevarer har et andet overlap: Produktionen er afhængig af vejret. Når solen skinner, og det blæser, producerer vi alt for meget strøm fra solceller og vindmøller. Strøm der er svær at komme af med, og derfor svinger prisen på strøm.

Det er en af de udfordringer, som vedvarende energi bringer med sig. Ændringer, som betyder, at delene, der udgør vores produktion, distribution og forbrug af el, ikke længere passer sammen.

Vestas og Teslas samarbejde er et vink med en vognstang om, hvad vej vinden blæser. Verden går mod vedvarende energi, som snart er billigere end de fossile konkurrenter. Det gælder ikke blot kæmpemøller, men også energianlæg til enkelte husstande. Det kræver dog, at køleskabet står klar. Det er blandt andet derfor, at jeg tror, at mange danskere vil have et hustandsbatteri inden for ti år. Markedet for energilagring undergår en eksplosiv vækst, og det kan sagtens ende som en af det 21. århundredes største industrier.

Den gode nyhed er, at den ujævne strømproduktion kombineret med batterier skaber nye forretningsmuligheder og grobund for virksomhedshandler. Det gælder globalt, men muligvis specielt for et land som Danmark.

Asymmetrisk demokrati

Danmark har sat barren højt. Herhjemme regner vi med at nå 100 % energiforsyning fra vedvarende kilder senest i 2050. Vi er langt fra det eneste land, der går mod grøn elektricitet. Syd for grænsen brager tyskerne afsted, og på den anden side af Atlanterhavet vil omkring 40 % af Californiens elektricitet komme fra vedvarende energikilder inden 2025.

Omstillingen til grøn energi er samtidig en overgang fra en centraliseret, top-down-energiproduktion til en distribueret produktionsmodel. Kraftige fald i priserne på solpaneler og vindmøller gør, at forbrugere (f.eks. husstande eller andelsforeninger) bliver til producenter og distributører af elektricitet. På den anden side af bordet bliver forsyningsselskaber og energiproducenter nødt til at omstille sig til også at blive el-købere.

Software og energilagringsteknologi ændrer yderligere på forholdet mellem forbruger og producent. For eksempel går op til halvdelen af energiregningen i travle perioder nogle steder til at dække omkostningerne forbundet med el-net og -distribution. Forbrugere kan sænke den udgift via software og køb af husstandsbatterier, som kan gøre det muligt at bruge og/eller lagre el, når den er billigst.

Asymmetrisk produktion kræver et lager

Produktion af vedvarende energi afhænger af vejr og vind. Det kan undertiden resultere i et massivt overskud af strøm, der har en holdbarhed på sekunder og ingen købere. Oftere og oftere er der så meget strøm, at forsyningsvirksomheder bliver nødt til at betale deres kunder for at modtage elektricitet. Samtidig kan det være svært præcist at forudsige vind og sol. At regne forkert kan være en dyr affære, da backup-elektricitet kommer fra kraftværker, der koster rigtig mange bondegårde at starte.

Det har medført investeringer i startups og virksomheder, der via big data og kunstig intelligens (AI) kan levere mere præcise og detaljerede vejrudsigter, optimere placeringen af ​​produktionsudstyr m.m.

En anden del af løsningen, og et område med opsving i investeringer, bringer os tilbage til køleskabet fra indledningen – nemlig batterier og andre former for energilagringsteknologi. Energiopbevaring er centralt, for at vedvarende energi kan nå sit fulde potentiale. Batterier er et indlysende valg, men det er langt fra den eneste teknologi, der er i spil. Flyvehjul, hydrogen, varmevekslingsmaterialer, trykluft og endog opbevaring af energi ved at køre gamle lokomotiver op og ned bakker er andre eksempler. For ikke at nævne brint brændselsceller, som også har et stort potentiale. Dit TV og din bil vil efter al sandsynlighed også blive en del af energisystemet. Det at få hele molevitten til at spille sammen kræver software.

Handler og investeringer følger med

Asymmetrierne skabt af den vedvarende energis sejrsgang vil fortsætte med at sprede sig, efterhånden som mere af vores strøm bliver grøn. Det har allerede fået blandt andet el- og forsyningsselskaber til at reagere proaktivt med investering i udvikling af ny teknologi og i opkøb af virksomheder.

I dag ser vi, at det myldrer frem med nye virksomheder og løsninger til vedvarende energi, energilagring og koordinering af elforbruget. Fremtiden vil tilhøre dem alle. Alt fra tidevand, over affald til sol, vind og sandsynligvis også fossile brændstoffer vil producere strøm. Opbevaring vil ikke kun varetages af store batterier eller brintceller. Det vil drive antallet af virksomhedshandler og investeringer i startups inden for området i vejret.

Udviklingen kan vise sig at blive fantastisk nyt for danske virksomheder og iværksættere. Danmarks ambitiøse mål for grøn energi og evnen til at tænke innovativt kan gøre løsninger, der udvikles til det danske marked, til internationale kassesucceser og/eller attraktive mål for virksomhedskøb.

9 responses to “Vestas og Tesla viser vej – Er du klar til et hustandsbatteri i dit hus?

  1. Vedvarende energi (grøn energi) er bare et smart reklameslogan.

    For at kunne ‘høste’ denne energi kræves installationer, der har en levetid på anslået 25 år

    Det er naturligvis derfor, at DONG og forsyningsminister Lillelund hemmeligholder, hvor meget det koster at skrotte den første havvindmøllepark i DK.

    Fremtidens elforsyning kommer fra ‘fast breeder reactors’, hvilket forsyningsministeren forhåbentlig er klar over.

    Hvis ikke, kan jeg anbefale dokumentaren ‘Pandoras paradox’

    For øvrigt, hvorfor tror du vi har verdens højeste priser på strøm, for almindelige forbrugere ?

    Hvis du ikke er blevet for gammel til at lære nyt, kan jeg anbefale WUWT, verdens mest besøgte hjemmeside om klima og energi.

  2. “Fremtidens el forsyning kommer fra Fast Breeder reactors” kunne principielt være korrekt, men der er flere problemer.

    Vindmøller på land er pt den billigste måde at producere el på – billigere end kulkraft værker, alle former for atom teknologi, gas, olie osv. I Danmark er der måske, måske ikke så mange flere steder at sætte landvindmøller op, men på verdensplan er der masser. Vindkraftprojekter på land tager få år at realisere.

    Fast breeder reactors er langt fra en modnet teknologi og når den er modnet skal projektering og installations tiden tælles i ti år.

    Hvis vi gerne vil begrænse den globale opvarmning er der brug for løsninger her og nu og da er vindmøller en konkret (del) løsning, mens fast breeders foreløbig er fata morgana.

    1. Tesla og DONG/VESTAS ligner jo hinanden derved, at det er rene plattenslagervirksomheder, der suger købekraft ud af samfundet, Tesla derved, at køberne får et kontant tilskud fra skatteyderne (i Californien) når de køber en el-bil, svarende til at el-bilerne i DK får en særlig lav registreringsafgift.

      DONG/VESTAS derved, at vi har den tvivlsomme fornøjelse at have verdensrekorden i el-priser for private.

      Hvis du virkelig tror på myten om at CO2 kontrollerer klodens temperatur, må du jo også gå ind for, at vi hurtigst muligt afliver alle vores kæledyr. De ‘udslipper’ jo enorme mængder CO2. Den får du vist ikke mange politikere eller vælgere med på !

      Du kan læse meget mere om CO2, og hvorfor ‘grøn energi’ er så rasende dyrt, på WUWT.

      Ligesom Edisons forsøg på at elektrificere USA vha. jævnstrøm ret hurtigt blev lagt i graven af Teslas vekselstrøm, således vil vindmøller om ganske få år blive lagt i graven af atomkraft (FBR’s)

      1. Når vi i Danmark har høj hustands pris på el skyldes det ~45Mia gode bidefaste danske kroner som kradses ind i energi afgifter. Her i DK betaler elbilen større afgift på “brændstoffet” end diesel og bensin biler. De penge som kommer ind via energi afgifterne er ikke øremærket nogen form for energi politik, men går til generelle samfundsudgifter.

        El priserne for erhverv i Danmark ligger i bunden sammenlignet med resten af EU – og ved sammenligninger jeg lavede for nogle år siden på same niveau som fx Brasilien og Kina.

        Vi har set eksempler på dårlige vindmølle projekter hvor politikerne fx op til klimatopmøde i Kbh betalte for meget til DONG for en vindmølle park. Men på verdensplan er samfundbetaling til vindmølle udvikling rene peanuts ift hvad der er investeret i atomkraft.

        1. Jo, jeg har selv set statistikker der viser, at Danske privatforbrugere betale 3 gange mere for strøm end industrien.

          Men er det rimeligt, og fornuftigt ?

          Da du stadig sidder fast i en salonkommunistisk mytologi om at CO2 styrer klimaet, må jeg gå ud fra, at du stadig går varmt ind for, at vi skal aflive vores kæledyr. Det kan kun gå for langsomt !

          De grøn-røde fascister påstår ofte at CO2 er forurening. Et simpelt opslag i Wikipedia vil forhåbentlig overbevise dig om, at dette langtfra er tilfældet.

          FBR reaktorer kan præfabrikeres i module enheder som vil gøre dem meget billigere end traditionelle trykvands-reaktorer, og de kan konstrueres så de ikke smelter ned.

          Rusland, Kina og Indien forsker intenst i FBR. Russerne har haft et FBR anlæg kørende i flere år.

          Opgaven er at finde den optimale kombination af brændstof (spaltbart materiale) og kølestof (flydende bly eksempelvis)

          Om 5-10 år vil vindmølleindustrien være stendød.

          1. Jeg mener sådan set ikke de nuværende energi skatter er rimelige og fornuftige – de forvrider forbruget over mod mere forurende teknologier. Uanset om man ser CO2 som et problem eller ej så kan jeg love for at en tur på cykel gennem Rødovre en stille kold morgen som i morges viser at biler med forbrændingsmotorer udspyr enorme mængder partikler.

            Ift industriens betaling af el ville jeg foretrække at vi lægger os “midt i EU” på en gennemsnitspris, altså med afgifter regulerer således at vi ikke stikker af med en lav el pris som nu eller en høj elpris.

            Ja jeg synes det er fornuftigt at folk tænker sig om ved anskaffelse af kæledyr og for min skyld må de meget gerne begrænse antallet af dem. Ligesom biler generelt og biler med bensin / diesel motor i særdeleshed.

            Om atom industrien vender stærkt tilbage kan jeg ikke spå om, indtil videre er FBR stadig fata morgana med kun 2 reaktorer som faktisk producerer el – i Rusland og formentlig ikke på markedsvilkår. Derimod ville det undre mig såre om vi så en stendød vindmølle industri om bare 5 – 10 år. Som tidligere nævnt kan ingen andre teknologier konkurrere på prisen pr Kwh med vindmøller på land, så vi skal nok lidt længere frem i tiden før vi kan lægge dem i graven.

  3. Igen desværre en helt ukritisk artikel om vedvarende energi. Tyskland er fx. ved at lukke ned for akraft, hvilket betyder at de igen skruer op for CO2 udledningen ved at benytte brun kul. Kul som i øvrigt dræber 200.000 om året pga. luftforurening. Det går altså ikke den rigtige vej i Tyskland som påstået og den vedvarende energi kan ikke følge med. Tag et kig på electricitymap.com og man vil alt for ofte se at det er Sverige, Frankrig, Norge og Finland som er de grønne – pga. deres vand og atomkraft. Vedvarende energi dækker pt. kun 8% af vores nuværende energibehov i dk dvs. el, varme, transport, hvorfor det er meget optimistisk at tro vi kan ramme 50% om 13 år hvor behovet sandsynligvis også vil være større. Ja, vi ramte 100% på el i nogle timer i julen, hvorfor alle gik i selvsving – stadig kørte vores kraftværker da vores elnet ikke kan tåle de store variationer og da man er nødt til at have forsyningssikkerhed og fjernvarme. Vind og sol er altså efter min mening en dyr og ineffektiv teknologi til at løse et klima problem – vi risikerer at komme alt for sent i mål. Derudover ser man aldrig ser på de miljø problemer der skabes. Teslas batterier er fx stadig baseret på lithium, hvilket er en begrænset ressource hvor udvindingen sviner enormt. Møller og solceller sviner og fylder i naturen og afskaffelsen er problematisk. Bio brændsel kommer ofte fra marker eller naturskov i Østeuropa – i Polen fælder man pt. Europas ældste skov for at få “CO2 neutrale” træpiller. Jeg ville ønske man turde tage debatten om akraft – om ikke andet tror jeg thorium værker inden for et årti vil være en bedre og nemmere løsning hvorfor det er en teknologi jeg investerer i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *