Har du talt med din computer for nylig? Det kommer du snart til

Måden vi bruger computere på står over for en seriøs overhaling. Keyboard, mus, og computerskærme er på vej ud. I stedet kommer vi til at bruge stemmen, håndbevægelser og i nogle tilfælde blot blikket til at styre computere og andre elektroniske enheder.

Fra ’Mobile First’ til ’AI First’

Jeg var i november måned i Lissabon til Web Summit, en af de store, internationale tech-konferencer, der ofte giver et peg om fremtidens teknologier. Her var der stort fokus på virtuelle assistenter, stemme- og bevægelseskontrol og eye tracking.

En del af grunden er, at markedet vil vokse i de kommende år. Én rapport anslår, at der vil være en halv milliard bevægelsessporingsenheder installeret rundt om i hjem og virksomheder inden 2021. En anden at markedet for bevægelsesstyring af computere vil vokse med 23% CAGR mellem 2015 og 2020. En tredje siger, at det globale marked for talegenkendelse vil vokse med 17% CAGR frem til 2022, hvor det vil være omkring 12 milliarder dollars værd.

Jeg snakkede også med andre deltagere om Google-direktør Sundar Pichais udmelding om, at vi – og Google selv – er på vej fra fokus på ’mobile first’ til ’AI first’.

En stor del af grunden er netop, at den måde vi interagerer med computere er ved at ændre sig fra binær til noget mere flydende. Du trykker en tast og klikker med en mus – eller også gør du ikke. Men hvis styringen lige pludselig foregår via stemmekontrol, så skal computersystemer kunne regne ud, hvad du siger – for ikke at nævne, hvad du mener.

Fra stilstand til stemmekontrol

For at starte med den historiske kontekst, så har computerne udviklet sig voldsomt over de seneste 30-40 år. I 1971 lancerede Intel den første mikrochip. Fast forward til i dag og Intels mikrochips giver 3,500 gange bedre performance, er 90.000 gange mere energieffektive og koster en 60.000-del.

Som en BDO-kollega for nylig udtrykte det, så svarer det til at en opgraderet VW boble fra 1971 i dag har en topfart på omkring 450.000 km/t, kører 100 kilometer på en tiendedel gram benzin og koster 30 ører.

Til sammenligning har måden vi bruger computere på nærmest stået bomstille – indtil for nylig.

Stemmekontrol er det bedste eksempel på forandringerne. Specielt i form af virtuelle assistenter som Google Assistant (lanceret i 2016) og Amazons Alexa (fra 2014). Der er mange andre eksempler – blandt andet den klare vinder i kategorien for ’bedste navn’, den kinesiske LingLong DingDong.

Virtuelle assistenter fungerer ved, at du taler til dem. De kan løse forskellige opgaver, men det måske mest interessante ved dem, er, at du kan linke alt fra en brødrister over græsslåmaskinen til termostaten til assistenterne, og derved også styre dem via af stemmekommandoer.

Bred bølge af nye teknologier

Der er masser af andre systemer, som sætter tastatur og mus under pres. Den tyske virksomhed Bragi fungerer til dels som en virtuel assistent, men i stedet for at være tilknyttet et statiske objekt som eksempelvis de højttalere Google og Amazons systemer bruger, så er stemmekontrolfunktionerne her integreret i et sæt hovedtelefoner.

Andre virksomheder udvikler systemer, hvor du styrer computeren via bevægelser. De fleste kender Microsofts Kinect, mens Leap Motion måske er ikke så kendt – endnu. Deres systemer minder om måden, Tom Cruise styrede computere på i sci-fi filmene Minority Report. Myo lader dig styre computere – og endda enheder som droner – via bevægelsesfølsomme armbånd.

Eye tracking er et andet område, der har set store fremskridt. Her dikterer dit blik navigation og udvælgelse (ligesom bevægelser og klik med en mus). Computerspil er et glimrende eksempel på, hvordan sådanne systemer kan bruges.

Vejen ind i den nye virkelighed

Jeg tror personligt, at fremskrivninger for markedsstørrelse og vækstrater er i den lave ende.

Det hænger sammen med en bredere teknologisk trend og udviklingen inden for en række komplementære teknologier.

Overordnet set har vi siden 1970’erne bevæget os fra store mainframes, over servere/terminaler til bærbare og nu mobile enheder. Meget tyder på, at den næste platform for computere er os. Vi kommer helt bogstaveligt til at gå rundt med computeren på – og i nogen tilfælde måske endda i – os. Det er en af årsagerne til, at jeg tror Bragi på sigt har fat i den lange ende i forhold til Amazon og Google.

Samtidig presser AR og VR sig på. AR står for augmented reality. Her blandes computergenereret grafik/informationer sig med det vi ser af den virkelige verden. Google Glass og HUD displays i fly (og nogle biler) er gode eksempler. VR står for virtual reality. Her er brugeren ’nedsænket’ i computergenereret grafik. VR computerspil er måske de bedste eksempler på den teknologi, som vi har set hidtil.

Begge teknologier har fart på, og vil i de kommende år dominere både vores professionelle liv og mange dele af underholdningsindustrien. Der er tale om teknologier, hvor et keyboard og en mus er mere i vejen end til gavn.

Desuden er det vigtigt at se på, hvad der sker inden for kunstig intelligens (AI). Ser man eksempelvis på den nuværende generation af virtuelle assistenter eller AR/VR udstyr, er det ikke decideret intelligent.

En virtuel assistents nuværende funktioner og evner er meget imponerende, men den kan stadig kun følge simple ordrer. Du kan ikke bede dem om at finde billedet af en kvittering, som du tog med din telefon, og derefter selv indtaste de relevante oplysninger i dit regnskabsprogram. Fremskridt inden for AI betyder dog, at du vil være i stand til at overlade den type opgaver til en virtuel assistent snarere, end du måske tror.

Det samme gælder for tidspunktet, hvor du vil vinke farvel til din mus og keyboard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *