Sådan vil gratis energi forandre verdens landbrug

Gratis strøm. Produceret lige ved siden af ​​dine marker.

Der er kort sagt en hjørnesten for de forandringer, der i de kommende år vil skylle ind over landbrugsindustrien.

Den hurtigt faldende pris på el – specielt den produceret af decentrale, vedvarende energikilder – gør, at det snart vil give rigtig god økonomisk mening for landmænd at investere i solceller og vindmøller, så de kan producere deres egen energi.

Det er en afgørende del af en kædereaktion af teknologiske fremskridt, der til samme vil komme til at definere, hvordan gårde vil forandre sig og vil se ud i 2050.

Decentral produktion og flere ’kystgårde’ 

En faldende energipris er i første omgang en god nyhed for alle gårde tæt på kystområder eller andre former for saltvand.

Grunden er, at faldende energipriser gør det billigere at omdanne saltvand til ferskvand, som så kan bruges til vanding af marker.

Det er gode nyheder for gårde i bæltet omkring ækvator. Regionen er hjemsted for mange af verdens fattigste lande. Mange af dem har gode vejrforhold for landbruget, men kæmper med manglende adgang til rent ferskvand.

Systemer, der kan varetage netop den type opgave eksisterer allerede. Forskere ved MIT har eksempelvis opfundet en maskine bestående af solpaneler, batterier og afsaltningsudstyr, der kan installeres mere eller mindre overalt. Systemet kan levere rent vand til enten landbrug eller dække det daglige vandbehov for op til 5.000 mennesker.

Den type decentral prodution vil også gælde ammoniak, som er nødvendig for kunstgødning. Produktion af ammoniak kræver energi. Rigtig meget. I dag bruger vi omkring én procent af hele verdens energiproduktion på det.

Der forskes, blandt andet i Danmark, i, hvordan processen kan gøres mere effektiv og samtidig flyttes fra de kæmpemæssige industrikomplekser vi bruger i dag ud til en decentral produktion, der foregår ved hjælp af batterier og vedvarende energikilder.

Renovering og el overtager gården

Efterhånden som prisen på el falder, vil landmænd over hele kloden med fordel kunne gå væk fra at bruge diesel og benzin i deres maskinpark.

Investeringer i nyt udstyr er generelt en dyr affære (ord som traktor og mejetærsker rimer ikke ligefrem på ’billig’).

Det danner grundlag for en situation, hvor det ofte vil være billigere at opgradere til el end at købe nyt.

Der kan drages paralleller til det, vi allerede er begyndt at se med førerløse biler.

Flere startups fokuserer på at udvikle løsninger, der opgraderer eksisterende køretøjer, så de bliver førerløse. Et eksempel er Cruise Automation, som blev opkøbt af GM for mere end én milliard dollars.

Den samme tilgang vil sandsynligvis blive benyttet i forbindelse med landbrugsudstyr.

Velkommen til sværmen

Det kan med ret hævdes, at elektriske landbrugsmaskiner på nuværende tidspunkt ikke kan levere den samme ydelse versus størrelse som en dieseltraktor.

Jeg mener dog, at de fleste “store” landbrugsmaskiner snart vil være forældede.

Fremtidens vigtigste landbrugskoncept vil nemlig være præcision, i modsætning til i dag, hvor det er overkill.

Sprøjtegift er et godt eksempel. I dag kører en traktor ud og sprøjter store områder af gangen. Resultater er, at det kun er omkring 5%, der ender på ukrudtet, hvor det har en reel effekt.

Den væsentligste årsag til, at det er den foretrukne tilgang, er, at det er langt billigere end at gå rundt med en sprøjte på ryggen for ikke at tale om gammeldags manuel lugning.

Nye robotter har vist, at de kan køre rundt på marker og varetage den opgave til UG. En af mine personlige favoritter er DeepfieldRobotics’ system. I stedet for at bruge ukrudtsmidler eller noget lignende tamper den bogstavelig talt ukrudt ihjel.

Robotterne er et af de første skridt på vejen mod de sværme af små, specialiserede, eldrevne enheder, der i fremtiden vil stå for at passe markerne.

De første eksempler på den teknologi er her allerede, men deres omkostninger, samt udgifter til vedligeholdelse, er stadig for høje.

Det vil ændre sig efterhånden som prisen på energi fortsætter med at falde og teknologien udvikler sig.

2050 er lige rundt om hjørnet

Med de ovennævnte forudsigelser i mente har en gård i 2050 en samling af selvstændige, internetopkoblede marker med ‘robotsværme’, der automatisk tager sig af planterne, dræber ukrudt og høster på det optimale tidspunkt.

Førerløse køretøjer vil kunne tage sig af at levere de nødvendige ressourcer til markerne og transportere grøntsager og korn tilbage til gården.

Hver mark vil have en central enhed, der kommunikerer med selve gården, og som kan tilkalde menneskelig hjælp, hvis det er nødvendigt.

Endelig er vi sandsynligvis gået væk fra mono-produktion. I stedet vil hver mark være en blanding af komplementære grøntsager, frugter og kornsorter, der optimerer produktionen.

Det kan lyde som en skør drøm, og det er ikke alle de nævnte teknologier, som vil ramme markerne i løbet af de kommende par år.

Jeg vil dog hævde, at et kig på udviklingen inden for energiproduktion og områder som AI, robotteknologi og computere underbygger, at det tegner et realistisk billede af, hvordan landbrug i 2050 – hvis ikke før – vil se ud.

De første eksempler på, hvor vi er på vej, den findes allerede. Et eksempel er Farmbot Genesis fra Farmbot.io.

Som du kan se i videoen her, er der tale om en højt automatiseret, robotdreven mini-mark, der blander forskellige typer produkter for optimal produktion, der tager højde for vejr-, jordforhold.

Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker om de ovennævnte punkter, eller andet, der vedrører fremtidens energiteknologi.

Er du enig i, at fremtidens el bliver nærmest gratis? Eller uenig? Er der noget, som du mener, jeg har overset?

Del din mening og tanker her på Berlingske, på BDO’s tech and mediawatch blog, på LinkedIn eller send mig en mail

2 responses to “Sådan vil gratis energi forandre verdens landbrug

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *